FCK-AAB-Offside

VAR-læring efter scoring
VAR tjekker altid for forseelser i angrebet, der leder op til en scoring. Billederne viser entydigt, at angriberen er strafbar offside for at 'indvirke', hvorfor scoringen skal annulleres. Dog skal der kontrolleres for 'mulig hånd på bold' af forsvareren umiddelbart før denne offside.
I tilfælde af strafbar 'hands' begået af forsvarsspilleren, og dermed straffespark, skal VAR anbefale et 'on field review'. Således kommer dommeren til skærmen og træffer den afgørende beslutning, som ville være straffespark og gult kort for at blokere et skud på mål med armen (fordelsreglen må ikke anvendes).
VAR konstaterer, at dette ikke var tilfældet, idet armen var i en naturlig position (tæt på kroppen) som en konsekvens af spillerens handling.
Korrekt konklusion: Annullering af scoring for strafbar offside for at 'indvirke'.
KAMPINFO:
FC København-AaB
19. runde i 3F Superliga
26. februar 2023
Dommer: Jakob Kehlet
Linjedommere: Dennis Wollenberg Rasmussen og Henrik Sønderby
VAR-dommer: Michael Tykgaard
AVAR: Danny Kolding
Offside FCK AAB (1)