Q&A

Video Assistant Referee – i de fleste lande faktisk udtalt med hvert bogstav for sig, altså V-A-R.

Nej. Der er en helt fast protokol, fastsat af IFAB og FIFA, som skal følges. Premier League har dog gjort det på deres (lidt) egen måde ved blandt andet ikke at benytte On Field Review

Som minimum én VAR-dommer, én assisterende VAR-dommer (AVAR) og en videooperatør. Det bliver det danske standard-setup. Der kan udvides med f.eks. en linjedommerspecialist og en ekstra operatør, hvis der er flere end 12 kameravinkler at holde styr på.

VAR-dommeren skal være en nuværende eller tidligere topdommer – og AVAR-dommeren en nuværende eller tidligere topdommer eller linjedommer. I Danmark er det i store træk Superliga-dommerne, udvalgte Superliga-linjedommere og udvalgte 1. divisionsdommere, der er udpeget.

Nej. VAR skal kun tage sig af klare og åbenlyse dommerfejl. Derfor kan man sagtens tænke sig, at dommeren på banen f.eks. vurderer 80-20 for et straffespark, mens VAR-dommeren vurderer 20-80. Men her vil VAR ikke gribe ind, da der ikke er tale om en klar og åbenlys fejl.

Protokollen giver flere forskellige muligheder. Man kan have VAR-rummet fast etableret på hvert stadion, eller man kan have en central løsning med et fælles VAR-kontrolcenter til alle kampe (sidste løsning benyttes blandt andre i Tyrkiet, Holland, Schweiz, England og VM i Rusland). I Danmark kommer vi til at have transportable VAR-biler, som køres rundt til de forskellige stadions (samme løsning som i for eksempel Polen).

Fire helt afgrænsede tilfælde:
• Forkert anerkendt / annulleret scoring
• Forkert / manglende straffespark
• Forkert / manglende direkte rødt kort
• Forkert spiller advaret / udvist

Nej – kun ved direkte røde kort.

1. VAR only-review, hvor VAR-dommeren vurderer noget rent faktuelt (for eksempel om en bold er inde eller ude, eller om en spiller er i offside-position eller ej).
2. On Field Review, hvor dommeren ser på skærmen ved banen og træffer sin afgørelse (alle situationer, hvor der er skøn involveret)

Nej. Det er altid dommeren på banen, som træffer den første afgørelse – og ham, der træffer den endelige afgørelse efter en eventuel VAR-intervention. Eneste undtagelse er de situationer, hvor det handler om noget rent faktuelt.

Kommunikationen går altid den anden vej – fra VAR-dommer til banedommer – med en enkelt undtagelse: Hvis banedommeren har fornemmet, at noget er sket bag hans ryg. Her kan han bede VAR-dommeren undersøge

Han overtager for eksempel live-overvågningen af kampen, mens VAR-dommeren undersøger en situation (der kan jo ske flere ting med kort mellemrum) samt holder styr på bogholderiet, tillægstid og bekræfter identiteten på spillere, der bliver advaret eller udvist – og hvad der ellers kommer forbi.

Tallene fra andre lande, der har indført VAR, er forbløffende ens. Gennemsnitligt er det ét review pr. tre kampe. Men VAR-teamet tjekker også rigtig meget, som aldrig nogensinde når frem til dommeren, fordi der ikke var noget yderligere i det.

Det er lidt en folkeovertro. Tallene fra VM i Rusland viste, at VAR var helt nede på en ottendeplads over tidsrøvere med gennemsnitligt 25 sekunder pr. kamp. Milevidt efter faktorer som for eksempel muropstilling ved frispark, langsomme igangsættelser, skadessituationer og scoringsjubel. Men psykologisk virker det naturligvis mere voldsomt, eftersom alle venter spændt på en afgørelse.

Det var dels for at signalere, at VAR-dommerne er fuldgyldige medlemmer af dommerteamet – men også for at synliggøre, at det kræver stor koncentration at være VAR-dommer. Man er mindst lige så træt efter en kamp som dommerteamet på banen – og måske også lige så gennemsvedt.

Alle dem, som TV producerer til kampen – hverken mere eller mindre.

Det er blevet til ganske mange – svært at gøre op helt nøjagtigt, fordi der er lande på forskellige forsøgsstadier. Men Danmark bliver nummer 11 i Europa, der indfører VAR fuldt ud på øverste niveau. 11. pladsen skal formentlig deles med andre lande, der har gang i et tilsvarende forløb.

Generelt ja – ellers er situationen død. Det gælder dog ikke situationer med voldsom adfærd (for eksempel spark, slag, bid, spyt) og tilfælde, hvor den forkerte mand er blevet tildelt en advarsel eller udvisning. Så bliver kortet effektueret, når situationen er færdigvurderet – men selve igangsættelsen spoles ikke tilbage, så kampen fortsætter fra det punkt, hvor den er kommet til.

Det handler dels om selve situationen - men også om det umiddelbart foregående (APP – Attacking Possession Phase) - for at sikre, at der ikke er begået en klar og åbenlys dommerfejl undervejs i opspillet, som burde have afbrudt spillet til det andet holds fordel. Det gælder dog ikke rent tekniske ting som for eksempel et forkert igangsættelsessted for indkast.

I princippet fra selve det øjeblik, hvor det angribende hold erobrede bolden. I tilfælde, hvor opspillet er langsomt, og bolden spilles bagud igen, starter der en ny APP, når spillet igen foregår frem mod modstanderens mål.

Kun hvis overtrædelsen har praktisk betydning (for eksempel hvis målmanden redder sparket, eller hvis den for tidligt indtrædende spiller erobrer bolden).

I princippet er der ingen grænse – det afgørende er at nå den rigtige afgørelse.

Protokollen er en sag på ca. 60 sider, men selve VAR-konceptet og en 'læs-let'-udgave af protokollen er skrevet ind i den internationale engelske lovbog og nu også den danske.

Nej. Protester er en forseelse til advarsel og ikke noget, som VAR-teamet skal blande sig i. Derimod er et review for fornærmende, hånende eller upassende sprog eller tegn en forseelse til udvisning og dermed en del af VAR-teamets kommissorium.

Ved snævre offside-vurderinger vil linjedommeren tøve, for har han først vinket, og der er fløjtet, kan situationen ikke spoles tilbage. Det kan den til gengæld, hvis for eksempel et mål er scoret, og det viser sig, at der forinden var en strafbar offside-position. Når det er sagt, ser man af og til linjedommere undlade at vinke selv for klare offside-positioner, hvilket ikke er meningen. Men det er en meget følsom balance.

Nej. Dommeren bestemmer altid selv, om han vil gense situationen. Men det vil nok som hovedregel være en god idé at gøre det, medmindre dommeren er helt overbevist om, at han har fået det hele med første gang.

Nej. Film er en forseelse til advarsel og ikke en del af VAR-teamets ansvarsområde – medmindre det foregår inde i straffesparksfeltet og involverer en eventuel straffesparkskendelse.

Der ligger et helt fast træningsforløb, som skal være gennemført – og i sidste ende er det IFAB / FIFA, som certificerer hver enkelt dommer ud fra det video- og lydmateriale, som DBU har sendt til Schweiz.

Helt klart at finde det niveau, der karakteriserer 'en klar og åbenlys dommerfejl' – altså hvor VAR-dommeren skal intervenere. Det er det, der bruges mest tid på ved kurser både herhjemme og for eksempel hos UEFA – det gælder om at finde en fælles linje. Det er også grunden til, at VAR- og AVAR-dommere skal være fra eliteniveau, så de har nogenlunde samme spilopfattelse som banedommeren.
I Superligaen arbejder vi efter, at VAR skal intervenere så lidt som muligt.

Protokollen har allerede fået nogle justeringer, efterhånden som man er blevet klogere. Der er altid noget, der kan forfines, efterhånden som tvivlsspørgsmål opstår, så der skal nok komme ændringer. På samme måde, som fodboldloven også